Travl hverdag? Her får du 5 tips til hurtigere rengøring

Hurtigere rengøring med Quooker
  • DEL
  • Udskriv artikel

Rengøring er noget, de færreste har lyst til at bruge tid på, og i hverdagstravlheden kan det være svært at klemme ind i skemaet. Her giver vi dig tips til at klare rengøringen hurtigere, så du kan bruge din tid på andre ting.

Arbejdet skal passes, familien skal fodres, ungerne puttes, og indimellem det virvar vil I også gerne nå at tale med hinanden. Med jævne mellemrum skal hjemmet også rengøres — for ja, det skal jo gøres, og det sker ikke af sig selv.

Ifølge en Gallup-undersøgelse føler 42 procent af danskerne, at de ofte har for lidt tid. Med det i mente er der ingen grund til at spilde kostbar tid på rengøring. Hjælp dig selv ved at gøre rengøringen nemmere og mere effektiv. Vi giver dig fem tips til at speede rengøringen op, så du i stedet kan nyde en god kop kaffe og være sammen med familien.

1. Rengør panderne hurtigt og nemt

Køkkenets pander bliver flittigt brugt, og derfor skal de også ofte rengøres efter aftensmaden. Mange pander må ikke komme i opvaskemaskine, og det er både irriterende og tidskrævende at gøre panderne ordentligt rene efter en omgang bøffer eller stegt bacon. Hæld kogende vand fra Quooker-hanen i panden og lad den stå et øjeblik, så opløses fedt og snavs. Giv til sidst panden en kort tur med opvaskebørsten.

Du kan få endnu flere rengøringstips i vores quick-guide til et rent køkken.

2. Fjern stearin fra lysestagerne

Det kan være en kamp at rense lysestager. Når først stearinen fra lysene er størknet, kan det sidde unægteligt fast. Faktisk er der ingen grund til at kæmpe. Tap kogende vand fra Quooker-hanen, hæld det op i en skål og læg lysestagerne i blød. Det kogende vand gør stearinen flydende igen, og det løsnes derfor let. Pas på med at rengøre stagerne direkte under Quooker-hanen. Det kan stoppe vaskens afløb og resultere i endnu mere rengøring.

3. Rens afløbet i en fart

Skulle det ske, at dit afløb stopper til, er der også råd for det, og du behøver ikke igangsætte det helt store rengøringsprojekt med handsker, svupper og afløbsrens. Hæld kogende vand fra Quooker-hanen ned i afløbet. Det kogende vand opløser fedtstoffer og får afløbet på gled. Pas på med at bruge kemiske midler som afløbsrens, kaustisk soda og klorin. Den slags kemiske midler er ifølge Boligejernes Videnscenter Bolius ikke kun skadelige for miljøet, de virker også ætsende og kan ødelægge dit afløb.

Hvis du vil forebygge, at afløbet stopper til, kan du hælde kogende vand gennem afløbet en til to gange om ugen. Med en let og hurtig rengøring et par gange om ugen, undgår du det lange, seje træk.

Quooker Magasinet Få inspiration til dit køkken, samt guides til køkkenkøb og  til det daglige køkkenliv. Download magasinet her

4. Få bugt med fedtet på ovnristen

Risten i ovnen kan udvikle sig til en bakteriebombe af fedt og madrester, og den kan samtidig være svær at gøre ren. Skold ovnristen under Quooker-hanen, og det kogende vand løsner snavset. De sidste fedtrester kan du let skrubbe væk med lidt opvaskemiddel og en svamp.

5. Afkalk toilettet ved hjælp af kun to ting

Kalk er en sand synder på badeværelset, og det kan kræve både knofedt og ansigtssved at få bugt med. Når toilettet trænger til en afkalkning, kan dette husmodertrick spare dig både tid og kræfter. Læg en opvasketab i toiletkummen og hæld en skål kogende vand i. Lad blandingen stå og lav noget andet i et par timer. Hvis der er meget kalk, kan du gentage behandlingen.

Husmoderhacks som disse kan spare dig tid og bøvl. Læs også en række familiers bedste hacks til en nemmere hverdag. 

Anbefalede artikler

Køkkenliv, Mad

Skyd genvej i julen med Quooker

Køkkenliv, Rengøring

Drop pudsearbejdet: Dette mirakelmiddel gør ...

Køkkenliv, Børn

Kan dit køkken klare pilfingertesten? Sådan ...

Få gratis inspiration, guides og how-to's med Køkkenakademiet

Få hjælp i dit daglige køkkenliv, og når du skal træffe dit køkkenvalg.