Køkkendesign: Sådan hopper du med på messing-bølgen

Køkken design
  • DEL
  • Udskriv artikel

Vil du gerne fylde dit køkken med et af tidens mest trendsættende looks? Vi har samlet den bedste inspiration til køkkenindretning med messing lige her.

Det gyldne metal er i den grad på vej frem som et af tidens mest brandvarme materialer til moderne køkkendesign.

Trenden med messing blev understreget, da det danske køkkenfirma Multiform i efteråret 2017 høstede en prestigefyldt international designpris for bedste køkkendesign. Multiforms prisvindende køkkendesign "FORM 45" bruger nemlig messing som det helt toneangivende materiale - ja faktisk er der tale om et køkken, som næsten udelukkende er designet i messing.

Men mindre kan selvfølgelig også gøre det, og der er mange muligheder for at hoppe med på messing-bølgen. Vi har samlet en række indretningstips til køkkendesign med messing, som du kan tage i brug med det samme.

Messing er retro, når det er bedst. Du kan også gå planken ud og vælge et helt retro-køkken. Her finder du nutidige, flotte køkkener i retro-stil.

Lamper

Køkkenlamper skal både være dekorative og tjene et praktisk formål, og der er mange modeller i et moderne messing-look, som scorer topkarakter på begge parametre. Det danske designbrand 101 Copenhagen blev godt nok først grundlagt i 2017, men har allerede markeret sig med flere designs, som sætter tankerne i gang og giver masser inspiration til køkkenindretning med messing-farven.

Med modellen Arc Bulb Pendel Messing har 101 Copenhagen skabt en lampe, der i den grad lever op til det moderne messing-look, og som passer glimrende over spisebordet eller køkkenøen. 

Greb

En anden måde at få bragt messing ind i sin køkkenindretning er ved at fokusere på køkkenets greb. Messing-greb på køkkenelementerne er, uanset om resten af køkkenet er i messing eller ej, en elegant måde at få messing-looket ind i sit køkken på.

I takt med at messing har vundet frem som et af tidens mest populære materialer, er der flere forhandlere, som udvider deres sortiment af messing-greb. Og selvom greb måske ikke fylder meget, så skal der ikke nødvendigvis mere til for at bringe messingens karakteristiske gyldne varme ind i køkkenet.

 
 

Vask og vandhane

Hvis du ønsker at sætte messing i scene på en af køkkenets vigtigste placeringer, kan det bestemt også lade sig gøre. Der er nemlig mange flotte messing-køkkenvaske på markedet, som giver køkkenet et klassisk og eksklusivt look.

Det kan være svært at indrette et nyt køkken. Læs også arkitektens 5 bedste indretningstips til køkkenet.

Det danske inventarsnedkeri Kolon har skabt en særdeles markant køkkenvask i messing. Vaskens standardmål er 50x40x19 centimeter, og selvom den vil patinere løbende, kan køkkenvasken i messing til en hver tid poleres, så den kommer til at fremstå som ny igen.

En anden oplagt placering til køkkeninventar af messing er køkkenets vandhane. Et armatur af messing fungerer nemlig som et blikfang, der skiller sig ud og kaster messingens gyldne glød over hele køkkenet. Se bare denne Quooker-hane. 

Selvom messing er et af de mest trendy materialer lige nu, behøver du ikke udstyre hele køkkenet med det gyldne metal for at være med på moden. Vi håber, at dette blogindlæg har givet inspiration til køkkenindretning med messing - fra det store til det små. 

Læs mere om hotte køkkentrends og smukt køkkendesign i vores inspirationsguide.

Quooker Magasinet Få inspiration til dit køkken, samt guides til køkkenkøb og  til det daglige køkkenliv. Download magasinet her

Anbefalede artikler

Drømmekøkken, Køkkeninspiration

Efter tre køkkenkøb på seks år: Ditte og Kasper ...

Drømmekøkken, Køkkeninspiration

Et drømmekøkken med plads til hele familien: ...

Drømmekøkken, Køkkeninspiration

Fra køkkenø til halvø: “Det har uden tvivl ...

Få gratis inspiration, guides og how-to's med Køkkenakademiet

Få hjælp i dit daglige køkkenliv, og når du skal træffe dit køkkenvalg.